Lav testamente i tide

0
1621
Lav testamente i tide

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Eksperter mener, at helt op til 30 % af al arv går til nogle andre, end den afdøde ønskede. Det sker som regel, fordi den afdøde ikke har fået lavet et ordentligt testamente. De fleste af os vil nemlig helst ikke planlægge vores død, og vi synes ofte, at det er ubehageligt at tage stilling til, hvem der skal have hvad. Men hvis du vil gøre døden nemmere for både dig og dine pårørende, er det en god idé at lave et testamente allerede nu.

Det er især nødvendigt at lave et testamente, hvis du ikke er gift, eller hvis du har børn – egne eller sammenbragte.

Få hjælp af en advokat

Som noget af det første bør du tage fat i en advokat, som kan hjælpe dig med testamentet. Det er nemlig vigtigt, at der er fuldstændig styr på det juridiske, hvis du vil være sikker på, at dit testamente bliver fulgt af de efterladte.

Som udgangspunkt er det en god idé at lave et notartestamente, som skal underskrives for en notar. Det giver ofte færre konflikter mellem de pårørende end et vidnetestamente, og staten opbevarer en kopi af testamentet. Det betyder, at det ikke kan ignoreres. Og selvom du har fuld tiltro til dine pårørende, skal du huske på, at et dødsfald er en meget svær situation. Derfor kan du ikke regne med, at de efterladte handler fornuftigt eller rationelt, og der er stor risiko for, at der opstår konflikter, hvis de ikke er sikre på, hvad din vilje var.

Døden kan komme når som helst

Langt de fleste af os kommer til at leve et godt, langt liv. Men du kan aldrig vide, hvornår du dør. Derfor skal du ikke vente med at lave testamente, til du er 85 år og ligger på hospitalet – og i værste fald er dement eller hjerneskadet.

Selvom du kun er 30, er det en god idé at lave et testamente. Så ved du, at der er styr på dine ting, hvis der skulle ske noget uventet. Du skal blot være opmærksom på at genbesøge testamentet, hvis der sker ændringer i dine familieforhold. Det kan være både følelsesmæssigt og juridisk, og begge dele er vigtige at være opmærksomme på. Især når du eller dine pårørendes juridiske forhold ændrer sig, kan det have uforudsete konsekvenser for testamentet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here