Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.
Til skituren skal man have gode ski, støvler, stave, hjelm og meget andet. Men noget, som du måske ikke tænker på, men som definerer oplevelsen, er skivoks. Voksen gør, at skienes underside, ”sålen”, ikke griber fat i sneen og standser din fremfart. Voks gør turen meget hurtigere – og dermed sjovere. I gamle dage brugte man stearin, men i dag er der mere effektive midler.
Også beskyttelse
Voksen tjener andre formål end at formindske gnidningen mindre imellem dine ski og sneen. Den beskytter også sålen af dine ski, som er udsat for rigtigt meget slid. Du kan sende dine ski ind til en butik og få dem vokset, men det er billigere og faktisk ikke så svært at gøre det selv. De fleste af de ting, du har brug for, har du måske allerede i dit skab.
Sådan vokser du
Første trin er at rense dine ski for gammelt skidt og voks fra sidste sæson. Det kan du gøre med almindelige rengøringsmidler, eller du kan investere i specielle produkter udviklet til afrensning af ski. I hvert fald skal skiene tørre helt, før du vokser dem. Du kan se, at de er tørre på bunden, når de danner et hvidligt lag.
Processen
Derefter skal du lægge dine ski op på et bord eller lignende. Du skal bruge varme for at vokse, så det er vigtigt, at du ikke spænder dine ski fast, men lægger dem fladt og frit. Bindingerne skal placeres i køreposition. Fravælg dampfunktionen på dit strygejern. På pakkerne med skivoks kan du se, hvor varmt strygejernet skal indstilles. Varm voksen op med strygejernet og gnid det over skienes sål i længderetningen. Fortsæt til der ikke er flere tørre/matte pletter tilbage. Til sidst skal skiene børstes under bunden for at fjerne overskydende voks.