Sådan forbedrer du husets tilstandsrapport inden salg

0
1110

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Går du med planer om at sælge dit hus, men har du ikke travlt med at sætte det på boligmarkedet? Så kan du allerede nu begynde at planlægge de forbedringer, der skal til, for at få den bedst mulige pris for huset.

Få den bedste pris for huset

Salgsprisen fastsættes naturligvis sammen med ejendomsmægleren, men jo bedre tilstandsrapporten tager sig ud, desto højere bliver udbudsprisen. Potentielle købere vil naturligvis kigge husets stand efter i sømmene, når de får vist ejendommen frem. Ligeledes vil de dykke ned i tilstandsrapporten, hvis der allerede ligger en klar, når huset sættes til salg. Som køber er tilstandsrapporten et af de vigtigste redskaber i forhandlingen om prisen på huset, da de kan bruge evt. skader eller mangler som grundlag for et prisafslag.

Hvilke opmærksomhedspunkter viser en tilstandsrapport?

Men hvad er det helt præcist en tilstandsrapport viser? Rapporten er helt basalt en professionel vurdering af boligens stand, hvor der er taget højde for bygningens alder. I en tilstandsrapport afdækker den byggesagkyndige konsulent de skader og mangler, huset har. Skalaen er som følger: Kosmetiske skader (K0), mindre alvorlige (K1), alvorlige (K2) og kritiske (K3) og de såkaldte UN, der betyder, at de skal undersøges nærmere. Læs mere om tilstandsrapporter her. 

Hvilke skader og mangler er mest almindelige?

Som sælger vil du gerne have så få K’er som muligt, så prisen kan holdes nogenlunde på det niveau, du har fastsat. Heldigvis kan du nemt udbedre mange af de mindre skader forholdsvist billigt. Det ser ofte meget værre ud i en tilstandsrapport, hvis der er mange K’er, selvom de ret nemt kan løses. Derfor er det en god ide at få udbedret småtingene, inden tilstandsrapporten bliver udfærdiget. Især K0 og K1 er generelt lette at komme af med. Det kan fx være en manglende fodliste eller noget tapet, der sidder løst. Med lidt hjælp fra en håndværker eller gør-det-selv-type kan du nemt og billigt fjerne disse småskader, der syner af meget i rapporten.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here